HASTIGHEDSGRÆNSER MED TRAILER
Hvor hurtigt må du køre med en trailer?
HASTIGHEDSGRÆNSE
Når du spænder en trailer bag på bilen, skal du være opmærksom på gældende fartgrænser*:
BYZONE
70 km/t (dog alt afhængig af skiltning i zonen). Vi gør opmærksom på, at langt størstedelen af de danske byer har en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Den generelle hastighedsgrænse i tættere bebyggede områder er 50 km/t, som gælder når du passerer den enkelte bys ”byzone”-skilt (medmindre andet er skiltet).
LANDEVEJ
80 km/t
MOTORVEJ
80 km/t
TEMPO 100
Pr. 1. juli 2016 trådte loven omkring TEMPO 100 i kraft i Danmark, og det indebærer at du – med denne godkendelse – kan få tilladelse til at køre 100 km/t på de danske motorveje og 80 km/t på de danske landeveje. Dette kræver en TEMPO 100-godkendelse, som stiller følgende krav til dit køretøj og din trailer:
KRAV TIL DET TRÆKKENDE KØRETØJ
- Bilen skal være udstyret med ABS-bremser
- Bilens tilladte totalvægt må ikke overstige 3500 kg
KRAV TIL TRAILEREN
- Trailerens dæk må ikke være ældre end 6 år.
- Traileren skal have TEMPO 100-godkente L-dæk (mindst 120 km/t).
- Traileren skal være egnet til TEMPO 100 (100 km/t). Brenderup trailere er egnet til TEMPO 100 godkendelse.
- Trailerens totalvægt må ikke overstige 3500 kg
- Periodesyn hvert 2. år ved akseltryk på mere end 750 kg.
ERKLÆRING TIL TEMPO 100-GODKENDELSE
Brenderup trailere er egnede til Tempo 100, og alle trailere leveres i dag med Tempo 100-godkendte L-dæk.
Du finder vores erklæring, for Brenderup traileres egnethed til Tempo 100-godkendelse, til download her.
Er du i tvivl om din trailer er egnet til TEMPO 100?
Så kontakt din nærmeste Brenderup forhandler. Du kan også benytte FDMs TEMPO 100 beregner her.
*Vi gør opmærksom på, at Brenderup ikke kan drages til ansvar for indholdet af links, samt gengivelse af regler i forbindelse hermed. Det er til enhver tid brugerens eget ansvar at holde sig orienteret og opdateret med gældende lovgivning på området.