TJEKLISTE FØR AFGANG

Gå en tur rundt om bil og trailer, for at være sikker på at alt er OK: kuglekobling, elektrisk forbindelse, sikkerhedswiren, dæk samt lygter og blinklys. Kontroller også, at lasten er sikret korrekt og - ved behov - også afdækket.

 

ER KUGLEKOBLINGEN LÅST?

Kuglekoblingen kan variere alt afhængig af vogntypen, men et fællestræk er at øjet på anhængertrækket fastgøres til hovedet på kuglekoblingen, således at kuglekoblingen låses fast om øjet på anhængertrækket. 

 

FUNGERER DEN ELEKTRISKE FORBINDELSE MELLEM BIL OG TRAILER?

Kontroller at alle reflekser og lygter er intakte og fungerer, som de skal: bremselys, blinklys og baglygter. 

 

ER SIKKERHEDSWIREN FASTGJORT KORREKT TIL BILEN?

Gælder kun ved bremsede trailere.

 

HAR TRAILEREN KORREKT KUGLETRYK?

Det optimale kugletryk ligger mellem 50 og 80 kg. Et for højt kugletryk trækket farlig i trafikken. 

 

ER LASTEN SIKRET KORREKT?

Hvor tit har du ikke set pap eller andre løsdele på vejen? Sørg derfor for at lasten er jævnt fordelt i traileren og korrekt sikret, så lasten ikke rutcher rundt i traileren eller falder helt af. Tungere last skal placeres på midten af traileren, dvs. midt over akslerne. 

 

ER DÆKKENE OKAY FOR KØRSEL?

Tjek dækmønster, slitage, lufttryk og hjulbolte. Anvender du vinterhjul på bilen med pigge, da må traileren også have vinterhjul med pigge på. 

 

ER TRAILERENS PARKERINGSBREMSE SLÆKKET OG NÆSEHJULET HÆVET SAMT KORREKT FASTSPÆNDT? 

Kontroller trailerens bremser 
Er bilens bakspejl korrekt indstillet?

 

TJEKLISTE FØR DU KØRER AFSTED

DU BØR KONTROLLERE FØLGENDE:

  • Parkeringsbremsen er slækket
  • Driftsbremsen og parkeringsbremsen virker korrekt
  • Lasten er sikret korrekt uden mulighed for at det falder af under kørsel
  • Lasten er jævnt fordelt i traileren
  • Kugletrykket er ikke for højt/lavt
  • Blinklys og lygter virker korrekt
  • Næsehjulet er hævet og fastspændt korrekt
  • Sikkerhedswiren er fastgjort til øjet på anhængertrækket eller bilen (gælder kun bremsede trailere).